RK Brand & Teknik A/S

Beskrivelse

RK Brand & Teknik A/S ligger i Ringe, hvor vi ejer 1.600 m2 moderne værkstedsfaciliteter, kontorer og lager. Vi anvender selv ca. 1/3 heraf, resten er udlejet til Faaborg-Midtfyn Kommunes hjælpemiddeldepot.

Virksomheden blev stiftet i september 2007 af Vagn Pedersen, som i mange år var medejer af Ringe Karrosseri A/S som senere blev købt af HMK Group, og herefter omdøbt til HMK Ringe Karrosseri A/S. 

Vagn Pedersen startede RK Brand & Teknik A/S med det formål at forædle og sælge kvalitetsprodukter fra specialiserede produktionsvirksomheder i Danmark og Europa til Brand- og Redningsberedskaber i Danmark, Grønland og Færøerne.

I december 2008 blev Brian Holm tilknyttet virksomhedens værksted, og 1. september 2009 blev Martin Pedersen ansat som salgsansvarlig, i erkendelse af at stigende efterspørgsel på produkter fra vore leverandører i Østrig og Tyskland krævede særligt fokus. Efterfølgende har vi per 1. oktober 2011 igen udvidet vores forretningsområder, denne gang med en Serviceafdeling, hvor Søren Christensen er ansat som ansvarlig for After-Sales-Service. Søren har tidligere arbejdet i 10 år hos os, bl.a. som værkfører, efterfulgt af 3 år som brandmand hos Odense Brandvæsen.

Per 01-09-2013 overtog Martin Pedersen virksomheden fra Vagn Pedersen, som efter 40 år som selvstændig kunne trække sig i baggrunden, og overlade styrepinden til yngre kræfter. Et af de nye tiltag som skiftet har medført, er ansættelsen af Bo Johansen som Administrator. Denne funktion skal være med til at sikre et hurtigt og professionelt forløb af vore projekter og ordrer i øvrigt. I den forbindelse har Søren Christensen fået mulighed for at fokusere alene på serviceopgaver, da det administrative indenfor After-Sales-Service nu systematiseres.  

RK Brand & Teknik A/S leverer omkring 15-20 brandkøretøjer årligt, og er partner med Rosenbauer International AG, BR Sport, BS Support, Auto-El Service, Brand- og Redningsservice, Midtfyns Bremse, Ringe Maskinforretning, SFM Maskinfabrik samt ORCHIDEE og FOMTEC som leverer hovedparten af de køretøjer, komponenter, løst materiel og teknisk support som vi anvender.

Vi ligger særlig vægt på at holde en høj standard for kvaliteten af vore produkter, og har derfor en streng egenkontrol, samt tilbyder kun produkter af en høj kvalitetsmæssig standard. Vore køretøjer fremstilles altid i overensstemmelse med Maskindirektivet 98/37/EEC, Bilag II-A, Arbejdstilsynets bekendtgørelse 561/1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, Stærkstrømsbekendtgørelsen samt DS/EN 1846-2 for Brandbekæmpelses- og redningskøretøjer.

Alle køretøjer leveret i samarbejde med Rosenbauer er CE-mærket i henhold til EN 1090-1, Stål- og aluminiums-konstruktioner.

Rosenbauer International AG er verdens største eksportør af brandkøretøjer, og er vores partner siden 1998, hvor Martin Pedersen arbejdede i konstruktionsafdelingen på fabrikken i Leonding i Østrig. Rosenbauer er velkendt for kvaliteten af deres køretøjer og komponenter, og er desuden certificeret i henhold til ISO:9001 Kvalitetssikring, ISO:14000 Miljøsikring samt OHSAS:18000 Arbejdsmiljø. Rosenbauer har blandt flere, en fabrik i Luckenwalde i Tyskland, Rosenbauer Feuerwehrtechnik GmbH, hvor ES og Nordeuropa ES produceres, samt Rosenbauer d.o.o i Slovenien, hvor M-AT modellerne produceres.

Vi har gennem længere tid ønsket at kunne udvikle vort forretningsområde indenfor Specialopgaver, og her ikke mindst indenfor indretning af vare- og lastbiler. I den forbindelse har vi indgået en partneraftale med HH Modul System, som sikrer at vi dækker Fyn med kvalitetsindretningssystemer, og at vi har et stort bagkatalog med standardiserede produkter til denne branche.

I samarbejde med SFM Maskinfabrik har vi udviklet køretøjstyperne FIRELINER samt C-VTV, hvor vi udnytter standardiserede opbygningselementer som hjælperamme, chassisbefæstigelser, kardanforbindelser, stål- eller aluminiumsprofiler, glasfiberdele, jalousier, systemhulplade, elkomponenter samt monteringsbeslag til opbygningen af såvel vandtankvogne, tanksprøjter, automobilsprøjter, redningskøretøjer samt lufthavnskøretøjer. FIRELINER og C-VTV serierne af køretøjer bliver 100% opbygget i Danmark, og indeholder udelukkende tekniske komponenter fra Rosenbauer International AG. Køretøjerne er under løbende udvikling, og er samtidig fleksible i forhold til de behov og ønsker som kunden må have til det specifikke projekt.

Vort store fokus har de seneste år været på udviklingen og udnyttelsen af slukningsmidlerne, og derfor er vort samarbejde med ORCHIDEE, som er Europas største producent af skumkoncentrater særligt vigtigt for os.

Vi har i Ringe vort serviceværksted, hvor vi ved hjælp af såvel vor faste medarbejdere som vores deltids-serviceteam bestående af 3 dygtige serviceteknikere samt Rosenbauers serviceafdeling, tilbyder alle former for service, reparationer og vedligeholdelse af brand- og redningskøretøjer samt komponenter.

Særligt tilbyder vi LIFESAVER serviceaftale på alle typer brand- & redningskøretøjer, således vore kunder kan sikre en løbende vedligeholdelse af deres køretøjer og materiel, således nedbrud kan undgås og sikkerheden for medarbejderne opretholdes.

Vi foretager i Ringe også indretning af indsatslederkøretøjer eller lignende køretøjer samt udvikler, producerer og monterer komponenter som udsving, skuffer, tagkasser, trækspil, stigeudtræk og meget andet.

Virksomheden RK Brand & Teknik A/S er en handels- og servicevirksomhed, hvorfor vi også kan præsentere Danmarks bredeste udvalg indenfor materiel til Brand- og Redningsberedskaberne.

Vort lager i Ringe omfatter de mest anvendte reservedele på vores køretøjer. Alle komponenter og reservedele på køretøjer og komponenter fra Rosenbauer har alle et unikt varenummer, og vi kan garantere levering af disse i min. 20 år fra leveringen af køretøjet.

Skulle du ønske en uddybelse af ovenstående, eller have behov for at besigtige vore faciliteter i Ringe eller Rosenbauers eller ORCHIDEE's fabriksanlæg, skulle det glæde os meget at imødese dette.

Kontaktdata

  • RK Brand & Teknik A/S
  • Nordbakken 7B
  • 5750 Ringe
  • Danmark

 

 

Vort team

Vi er p.t. 3 daglige medarbejdere placeret i Ringe. Virksomhedens interne struktur er fordelt med en struktur der administreres af Martin Pedersen, hvor alle arbejdsopgaverne fordeles blandt de, til den specifikke opgave, bedst egnede partnere.

 

 

  • Bjarne Rasmussen (BR Sport)
  • br[at]brandogteknik.dk
  • Tel.: +45

  

Ejerforhold

RK Brand & Teknik A/S er et Aktieselskab som ejes af WHITEWATER Holding (Martin Pedersen) med 50,25% samt Vagn Pedersen med 49,75%.

 

Handelsbetingelser

Med mindre skriftligt er aftalt, foregår al handel mellem RK Brand & Teknik A/S i henhold til vores Handelsbetingelser version 1.2, som du kan finde her:

Handelsbetingelser 1.2


Kurv

Ingen varer

0,00 DKK Fragt
0,00 DKK Moms
0,00 DKK Samlet

Priserne er inkl. moms

Kurv Kasse

Kategorier

Nyhedsbrev

Kontakt os

Service hotline 07.00-16.00

Telefon:+45 2230 0631

Kontakt vores hotline