RK Brand & Teknik introducerer på FKB's Årsmøde i Aalborg senere på året en helt ny model vandtankvognsopbygning. Denne model RK-8000 M-AT er udviklet og leveret af Rosenbauer Internationl AG i Østrig, men er fortrinsvist opbygget på deres nyeste fabrik, Rosenbauer d.o.o, som ligger i Gornja Radgonna i Slovenien, ca. 5 minutters kørsel fra den Østriske grænse.

Rosenbauer d.o.o

 

Forside Rosenbauer d.o.o.

Da køretøjerne herfra er leveret af Rosenbauer International AG, lever de op til de samme strenge normer og miljøkrav som resten af Rosenbauers produktprogram, men det er nu alligevel meget rart at se tingene an ved selvsyn alligevel. I forbindelse med opbygningen af de 2 køretøjer til Kolding Kommune (Tyrstrup og Lunderskov), gav det derfor anledning til at foretage et visit på fabrikken sammen med vor kontktperson på dette projekt, Manuel Angermayr.

Fabrikken er en tidligere samarbejdspartner med Rosenbauer, tidligere kendt som METTIS, som er blevet opkøbt per 01-12-2012 og moderniseret en del. Som de første har vi fået mulighed for at udnytte de muligheder de har her på fabrikken, som i kraft af deres mindre størrelse og mindre hjemmemarked er vant til at producere i mindre styktal, og med flere kundetilpassede løsninger.

En af de vigtige formål med turen var at klarlægge, nøjagtig hvor vi skal ligge snitfladen i forhold til hvad det kan betale sig at de foretager henholdsvis på fabrikken i Østrig (brandpumpe, skumsystemer, vandkanoner, styresystem, slangevinder osv.), Rosenbauer d.o.o. i Slovenien (hjælperamme, vandtank, moduler, jalousier osv.) samt hvor meget vi selv skal færdiggøre i Ringe, som jo er de sidste tilrettelser jfr. kundens og brugernes ønsker.

ISO

VTV

Produktion

Produktion

Det bliver interessant at følge de muligheder dette nye koncept giver os i forhold til at udnytte historisk "dyre" produkter som CAN-BUS styringer, plastikmaterialer til tanke, Rosenbauers kernekomponenter samt elektroniske løsninger som f.eks. Service4Fire i et prisbilligt produkt, som allerede har vist sig særdeles konkurrencedygtigt på et ellers hårdt presset marked.

En flyvetur fra København til Wien, og videre med bumleflyveren til den smukt beliggende by Graz, som er hovedstaden i delstaten Steiermark, og Østrigs næststørste by med 257.000 indbyggere. Herfra er der kun en kort køretur, før man ankommer til grænsebyen Gornja Radgonna i Slovenien. Det var tydeligt at se sårene fra borgerkrigen, allerede da vi ankom til byen, for ved broen over floden, som i øvrugt markerede grænsen, der stoppede togforbindelsen, da den var blevet strængt under krigen, og ikke siden var blevet opbygget igen. Det gjorde virkelig indtryk på én.

Ankommet til Rosenbauer d.o.o., blev vi vel taget imod af værkstedchefen, samt den fra Rosenbauer International ansvarlige driftleder, Alexander Neumann. Som det første gik vi efter et par venlige ord direkte på rundgangen i produktionen, det som jeg naturlgvis havde været aller mest spændt på. Heldigvis blev jeg enddog meget positivt overrasket, for inde bag murerne gemte der sig et flot og velfungerende produktionsapparat, med alt hvad der sig dertil hører af Kan-Ban optimerede produktionslinier, en 3-mands konstruktionsafdeling med det nyeste 3D udstyr, og ikke mindst en række produkter der kvalitativt var fuldt på højde med den finish vi kender fra Rosenbauers øvrige fabrikker.

Lift

Afdækning

Det var dog også tydeligt at de var vant til at blive brugt som Rosenbauers bufferfabrik gennem mange år, da de havde produceret en række produkter i Rosenbauers navn, som f.eks. 1.800 crew cabs samt alle Rosenbauers jalousier, udtræk og udsving og en del af deres Euro System (ES) køretøjer til det tyske marked. Dette samtidig med at de havde deres egen køretøjsproduktion som i princippet var konkurrerende med Rosenbauers.

Produktion

3d CAD 

3d CAD PPE tank

Der er ikke noget at sige til at Rosenbauer har benyttet sig af muligheden for at komme ind på markedet for de tidligere Jugoslaviske republikker, da METTIS, som firmaet tidligere hed, virker ret velfunderet i dette marked, og bare på det seneste har leveret en del interessante køretøjer til bl.a. et tunnelprojekt i Slovenien, køretøjer til Serbien, Kroatien og Bosnien, selvom dette er meget svære markeder at opdyrke grundet den dårlige økonomi og infrastruktur. For øjeblikket var der en række produkter i gang, som var solgt i det tidligere firmas tid, og derfor skulle ud af systemet, førde rigtigt kunne gå igang med produktionen af Rosenbuer produkterne på den rigtige måde. Der var bl.a. 14 store køretøjer til Kina, som i øvrigt var opbygget helt i rustfrit stål, samt et par store vandtankvogne som var opbygget i glasfiber og laserskårne aluminiumsplader. Der var en meget stor redningslift samt en lang række mindre køretøjer, men den mest interessante var dog et køretøj der skulle udstyres med CAFS, og hvor forstadiet til deres egen produktion af Polypropylen (PPE) plastiktanke skulle afprøves. Vi fik muligheden for at se konstruktionstegningen af denne tank, og det virkede alt sammen meget imponerende.

Efterfølgende gennemgik vi en række projekter som jeg havde med i tasken, og konstruktionschefen, Anton Galer, kunne forsyne mig med alle deres ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001 certifikater samt en række bileder af referencekøretøjer, og dokumentation på de komponenter de bruger, som f.eks. BOSCH pneumatiksystemer, HELLA led lygter, BOSTROM røgdykkersæder o.m.a.

Da vi var de sidste tilbage på fabriken, udover rengøringskonen, måtte vi hellere finde vores hotel, hvor vi på et lokalt Gasthaus fik en velfortjent bøf, da vi jo havde sprunget frokosten over tidligere på dagen,...   

SK

Actros

Actros 


Kurv

Ingen varer

0,00 DKK Fragt
0,00 DKK Moms
0,00 DKK Samlet

Priserne er inkl. moms

Kurv Kasse

Kategorier

Nyhedsbrev

Kontakt os

Service hotline 07.00-16.00

Telefon:+45 2230 0631

Kontakt vores hotline